Norsk | choose language

Free Travellog

 

 
den_transsibiriske_jernbane » Skildringer » Tilbage til civilisationen

Tilbage til civilisationen

Tidligt op. Vi skulle være klar kl. 8.30, men vi blev hentet et kvarter før. Vi fik sagt farvel til Olya, som havde fortalt vores buschauffør, hvor vi skulle sættes af. Nu var det med at nyde de sidste glimt af Bajkal-søen, som havde betaget os alle.

 

Turen til Irkutsk tog godt 6 timer. Vi er alle glade for, at vi ikke skal køre på denne rute hver dag, for så skulle vi udstyres med nyrebælter. Men så kan vi se det positive: En gang gratis massage.

 

Vel ankommet til hotellet fik vi os et dejligt bad, og efter flere dage kunne vi komme på et helt almindeligt toilet.

 

Vi gik rundt i byen. Så blandt andet en meget smuk kirke, flere monumenter og fik en god spadseretur langs floden Angara. Helge og Jacob så en isbod, og så måtte de jo have en is.

 

Godt trætte vendte vi tilbage til hotellet, før vi skulle mødes for at gå ud og spise. På en pæn restaurant fik vi to retter mad og drikkevarer for, hvad der svarer til ca. 500 kroner – for alle fire.

 

I dag har vi lært, at… 

  • bilerne holder ikke tilbage, før man begynder at gå
  • det også kan være meget varmt i Sibirien: I dag var der 29 grader i Irkutsk
  • man nogle steder stadig bruger kugleramme i butikkerne

Conny

Info om beretninger