
Velkommen til vores profil og tak fordi I vil følge med :)
Den længeventede tur kommer nu tættere og tættere på og vi har klaret det første stykke vej til København idag d. 15. februar. Herfra går turen imorgen kl. 12 mod London, videre over LA til Auckland på New Zealand, hvor det hele for alvor begynder.
Rejsens forløb er i grove træk bestemt og vi starter med 5 ugers rundrejse på New Zealand, hvorefter turen går til Australien. I løbet af ca. 6 uger i Australien vil vi udforske Østkysten og derefter opleve det mere centrale Australien med Ayers Rock som udgangspunktet på en guidet tur. Denne tur slutter i Darwin, hvorefter vi flyver til Sydney og nyder de sidste par dage af rejsen inden vi igen vender snuden hjemad.
Vi vil forsøge at opdatere denne side så tit som muligt, så I har mulighed for at følge med i hvad vi oplever i løbet af de 3 måneder. Det afhænger dog af internetmulighederne, men vi regner med at komme til nogle civiliserede steder, så vi jævnligt får fortalt og lagt nogle billeder ind.
Vi håber på at I vil nyde at læse om vores oplevelser og I må med glæde skrive i vores gæstebog.
Australia
New Zealand
Ved å registrere deg vil du automatisk motta en e-post når