Norsk | choose language

Free Travellog

 

 
mellemamerika » Skildringer » Guatamala

Guatamala

Efter en enkel overnatning i Nueva Alianza, gik turen videretil Guatemala. Vi skulle krydse grænsen over vand. Vi skulle derfor have alt voresoppakning med os ud i nogle små både. Efter en halv times sejlads var vi fremmeved bredden i Guatamala. Her ventede os 2-3 timers køretur på meget alternative veje. Store grusveje med masser af huller og bump. Vi var derfor noget lettede, da vi langt om længe nåede til asfaltvej igen.

Inden ankomst til vores hostel besøgte vi en ø, Isla de Flores, hvor vi fik frokost. Vi var desuden ude og se et dyrereservat, ARCAS, med mishandlede dyr. Dernæst var det tid til at proviantere lidt. Der var nemlig ingen indkøbsmuligheder i nærheden af voreshostel, så vi måtte handle ind til de næste to dage. Hen under aften var vi endelig helt fremme. Desværre var stedet ikke i helt samme standard, som vi havde været vant til. Der var ingen internet, bruseren var kold og toiletternevirkede heller ikke helt optimalt.

Torsdag skulle vi meget tidligt op (kl. 5), da planen var atvi skulle se solen stå op over Tikal, som er nogle af de mest betydningsfulde mayaruiner. Desværre løb tiden lidt fra os,  og solen var næsten stået op da vi nåede frem. Heldigvis var det stadig imponerende at gå rundt og se de mange ruiner. Vi besteg bl.a.en pyramide med en meget stejl trappe og uden den store sikkerhed, så det var lidt af en udfordring. Da vi var stået tidligt op, var vi allerede hjemme ved middagstid, og resten af dagen brugte vi på at slappe af, da der ikke var det store at give sig til.

Fredag skulle vi ud og zipline i junglen. Vi var til en start lidt skeptiske, da ingen helt vidste, hvad det gik ud på. Men efterførste tur på linen, var vi alle i højt humør og friske på flere udfordringer. Turen rundt i junglen tog ca. en time, men føltes som meget mindre. Alt i alt en rigtig sjov oplevelse.

Derefter tog vi ud til Isla de Flores igen og tilbragte et par timer der med at spise, kigge på butikker og sidde lidt på internetcafe. På vejen hjem kørte vi forbi supermarkedet og brugte vores sidste guatemalske penge.

Lørdag skulle vi på en 9 km lang gåtur gennem et naturområde. Detviste sig at blive en noget hårdere tur end først forventet. Der var en del bakker og stejle stier, så vi var noget udmattede, da vi nåede toppen, hvor der til gengæld var den smukkeste udsigt over søen. Trætte vendte vi tilbage til vores hostel og spiste frokost. Efter frokost gik vi en tur ned til søen for at slikke lidt sol. Om aftenen lavede nogle af os de lækreste pandekager med forskelligt fyld. Vi er så kreative herovre! ;)

Søndag d. 13. februar sluttede vores eventyr i Guatemala og turen gik derefter til Belize.

Info om beretninger