Gensynet med Havanna betød også det snarlige farvel til Cuba og enden på vores rejse. Vi blev indlogeret i en penthouse-lejlighed der ville gøre Paris Hilton misundelig, midt i byen. Lejligheden koster ikke mere end den nedenunder eller den i Baracoa – nemlig: ingenting. Tricket er at være født ind i den eller have fået den tilbudt gennem dit job. På en gang utrolig fascinerende fra en socialistisk vinkel, men også foruroligende og bekymringsvækkende, fordi metoden er svær at frakoble korruption og fordi fremtidsudsigterne til et (mere) frit boligmarked vil risikere smide de ludfattige cubanere på porten.
Vi fik shoppet færdig (malerier og cigarer), set Capitolio, spist peso-pizza og –sandwiches, smagt den fantastiske Ropa Vieja (gammelt tøj) på Hemingways La Bodeguita del Medio og taget Aymee med på kaninrestaurant. Desuden lykkedes det os at holde en 24-timers bar (det var vist mange år siden) åbent hele natten, på trods af at det ikke var tilladt, at de egentlig havde lukket og at bartenderen som udgangspunkt var lidt sur. Han løsnede op da sønnen og konen deltog i festen J