Kaere alle mand

Her kommer lige en lille ny opdatering fra mig herovre paa den anden side af jorden.

Efter nogle dejlige uger paa Filippinerne tog vi som sagt til Vietnam i 15 dage. Vietnam var skoent! Da vi landede i Saigon i Sydvietnam, havde vi seks timer foer vi skulle med natbus til byen Nha Trang. Vi spaenede rundt i Saigon for at udnytte de seks timer bedst muligt. Vi var paa krigsmuseum fra Vietnamkrigen, hvilket var utroligt spaendende. Vi saa ogsaa en af praessidentens boligere og var i botanisk have. Derudover var vi ved krokodillefloden der skildte de rige og de fattiges kvarter og vi var paa en kaempe markedsplads.

Efter 9 timer i en humpende sovebus op gennem Vietnam naaede vi til Nha Trang. Vi boede paa et stort backpacker hostel med en masse andre unge. Det var utrolig sjovt og der var hele tiden gang i den. Vi legede en lyseroedt tandem og cyklede rundt paa den hele formiddagen for at se byen. Vi cyklede langs vandet og saa bl.a. byens big buddha, en stor kirke og en stor, gammel slotsruin fra krigen. Hele dagen dasede vi i varmen paa stranden og om aftenen var vi i byen med nogle fra vores hostel. Vi moedte en pige, Sarah, fra Vejle, som vi tilbragte tiden sammen med. Der ligger en dansk hoejskole i Nha Trang. Alle de unge mennesker moedte vi paa en bar. Det var virkelig sjovt med lidt dansk stemning og ikke mindst dansk musik.

Dagen efter tog vi med Sarah op i bjergene i et wellness center med spabade, mineralbade, mudderbade og meget meget mere. Det var utrolig sjovt at proeve.

Efter endnu 9 timer i natbus kom vi til den lille vietnamesiske skraedderby Hoi An. Vi tog til et billigt hotel hvor vi fik et vaerelse. Selvom vi var meget traette saa tidligt om morgenen farede jeg op da vi fik taendt lyset og jeg pludselig saa, at hele sengen paa vaerelset var fyldt med store, klamme rottelort. Vi kom ud af vaerelset inden vi kunne naa at traekke vejret, og fik heldigvis et bedre vaerelse et andet sted paa hotellet. Efter den oplevelse pakkede vi os godt ind i hver vores sovepose og sov et par timer paa vores nye vaerelse. Dagene i Hoi An floej afsted. Alle de smaa skraedderbutikker var vilde efter at faa os som kunder, saa det var ikke svaert at faa priserne ned paa det vi gerne ville have lavet. Jeg fik syet en masse fine kjoler i aegte silke samt laeddersko, sandaler og en vinterjakke. En af dagene loeb vi en tur til stranden, som ligger et par km udenfor byen. Havet i Hoi An lignede til min overraskelse vesterhavet paa en prik.

En aften var der stort optog igennem hele byen med musik og store udsmykkede biler. Der var fest og farver overalt i gaderne. Alt dette for at fejre 30aarsdagen for deres uafhaengighed af amerikanerne i forbindelse med vietnamkrigen. Det var en stor oplevelse, og bliver en af de mange ting fra denne tur som jeg aldrig vil glemme.

Efter fire dage i skreadderbyen slaebte vi alle vores sko og kjoler med til hovedstaden Hanoi. Vi skulle med sovetog, og det var virkelig ulaekkert. Vi kom ind i vores lille kupe hvor det var meningen der skulle vaere plads til seks personer. Man kunne desvaerre knap nok vende sig derinde, saa vi havde stort besvaer med at have vores kaempe oppakning, os selv samt 4 vietnamesere i kupeen. Vi kunne ikke sidde op i de smaa koejer saa det var nogle haarde 16 timer vi havde i det tog.

I Hanoi sad vi et par timer og ventede paa at rejseselskabet som vi skulle paa tur med aabnede. Paa de timer saa vi virkelig hvordan Hanoi forvandlede sig fra nat til dag. Det gik fra at vaere helt stille i gaderne, til at blive en stavl og forhastet morgen med boern der skulle i skole, folk der skulle paa arbejde og trafik, trafik, trafik...... Trafikken i Vietnam er virkelig noget for sig selv. Det virker umiddelbart som et stort kaos. Hvis man vil over vejen skal man bare begynde at gaa, og saa indordner biler, cykler og scootere sig efter en. Virkelig sjovt, og selvom det virker som et stort kaos tror jeg virkelig det er noget man ville kunne laere noget af i Danmark. Alle tager, paa alle maader hensyn til hinanden, det er virkelig fascinerende. Skraemmende at taenke paa, at saa snart vi i Danmark ikke overholder en af vores tusindvis af regler, saa gaar det oftest grueligt galt.

Vi skulle paa tredags tur paa Ha Long Bay. De foerste to dage var paa et lille hyggeligt luksusskib med plads til 15 personer. Vi fik fin mad og blev kort sagt passet op i hoved og ...! Det var virkelig sjovt at proeve, og vi havde den fineste lille kahytte paa skibet. Vi besoegte en stor kaempegrotte og vi sejlede i kajak ind under en klippe ind i en stille soe omgivet af taarnhoeje klipper. Det var utrolig smukt. Senere paa dagen solede vi os paa taget af skibet. Vi moedte et australsk par paa baaden som inviterede os til at bo ved dem naar vi kommer til Brisbane. De var rigtig soede, saa det kan godt vaere vi goer det. Mia blev desvaerre lidt syg paa Ha Long Bay turen og det doejede hun med i et par dage. Efter en nat paa baaden kom vi til Cat Ba island, hvor vi tilbragte en nat paa et stort luksushotel. Paa oen var vi ude at vandre 2,5 time paa et bjerg. Det var virkelig haardt i saadan en varme. Senere paa dagen tog jeg med to piger som vi havde moedt paa baaden til Monkey Island. Paa oen vrimlede det med vilde aber. De var desvaerre en smugle aggressive, og en af aberne tog en pung fra en af pigerne som jeg var afsted med. Efter lang tid fik hun den heldigvis igen, fordi nogle proevede at lokke den med mad. En anden abe sprang op paa ryggen af en af turisterne og bed hul i hans t-shirt. De var altsaa lidt voldsomme nogle af dem, og vi var vidst allesammen glade for at komme med baaden vaek fra den lille oe igen. - Aberne var vidst ogsaa glade for, at vi tog afsted igen. De loeb i hvert fald rundt, hoppede og legede paa stranden da vi sejlede vaek.

Ha Long Bay var simpelthen saa utrolig flot. Jeg tog en masse billeder. Desvaerre kan billederne slet ikke vise hvor smukt det i virkeligheden var.

Efter en skoen tur paa Ha Long Bay tog vi tilbage til Hanoi hvor vi tog endnu et klamt sovetog direkte videre til Sapa i Nordvietnam. I Sapa var der koldt og luftfugtigheden var utrolig hoej. Da vi steg ud af bussen som vi var kommet med fra stationen, blev vi moedt af ti kvinder klaedt i deres farvestraalende, karakteristiske folkedragter. De gjorde alt for at snakke med os og proevede at saelge os toej, smykker og tasker. Vi tjekkede ind paa et billigt og koldt hotel, hvor vi sov et par timer. Vi tog paa et stort marked i byen og derefter gik vi en tur til en lille landsby i bjergene, Cat Cat Village. Det var en smuk tur hvor vi moedte en masse lokalbefolkning i bittesmaa landsbyer samlet om vejen vi gik paa (som mest af alt mindede om et fortov). Vi saa ogsaa et stort og flot vandfald.

Hele dagen og aftenen var byen uden stroem. Efter et koldt bad i et koldt hotelvaerelse gik Mia og jeg gennem den lille og totaltmoerke by med lommelygter i haenderne, for at finde et sted hvor vi kunne faa aftensmad. Det var lidt underligt at vaere fuldstaendig afskaaret fra omverdenen fordi der ingen stroem var. Sent paa aftenen kom stroemmen heldigvis igen, og inden vi gik i seng tog vi paa en bar og fik en oel. Der moedte vi en masse andre backpackere. Dagen efter var vi paa trekkingtur i risterrasserne sammen med et kaerestepar fra Hong Kong og en lille lokalpige som vores guide. Vi vandrede i seks timer, og besoegte bl.a. en lokalfamilie, saa hvordan de farvede og vaevede toej og spise frokost hos en familie. Det var alt sammen en meget stor oplevelse, og Sapa var virkelig spaendede at se, fordi det var en helt anderledes kultur der var deroppe i forhold til resten af Vietnam. Vores guide fortalte os at mange af landsbyerne i og omkring risterrasserne i Sapa har hver deres sprog. Derfor har de svaert ved at kommunikere med hinanden, og grunden til, at kvinderne altid vil snakke med os turister er ikke udelukkende fordi de vil saelge os noget, men ogsaa fordi de gerne vil laere at snakke engelsk, fordi det er en af deres eneste muligheder for at tjene penge i fremtiden. Rislandbruget giver nemlig utroligt ringe. Det raekker knap nok til, at en familie kan leve af det. Paa den seks timer lange vandretur i risterrasserne fulgte fem kvinder os konstant, bare for at snakke med os saa de kunne blive bedre til engelsk.

Efter en lang trekkingtur tog vi sovetoget tilbage til hovedstaden. Vi aftalte at moedes med paret fra Hong Kong naar vi kommer dertil. I sovetoget delte vi kupe med fire vietnamesiske piger. De var rigtig soede og hjalp os med at finde en taxa, da vi om morgenen stod i det store trafikkaos i Hanoi.

De sidste par dage vi havde i Vietnam tilbragte vi i Hanoi hvor vi boede paa et backpacker hostel en hundredvis af andre unge. En aften tog vi til Snake Village med en masse fra vores hostel. Jeg turde dog ikke roere nogle af slangerne. Vi fik snake-shooters, hvilket er en slags alkoholshots med blod fra slangen. Vi spiste ogsaa slangekoed og drak slangegalde. Det var utrolig klamt, men noget alle de lokale gjorde, saa efter lang tids overvejen gjorde vi det altsaa ogsaa! Og foej hvor var det ulaekkert, men ogsaa lidt sjovt at proeve.

Efter femten skoenne, men ogsaa hektiske dage i Vietnam, tog vi fly til Bangkok og videre til Chiang Mai i Nordthailand. Vietnam har vaeret helt utroligt spaendende at opleve, og ikke mindst utrolig smukt! Aergeligt vi kun havde visum til femten dage, men vi naaede heldigvis alt det vi gerne ville, dog ikke helt uden at vaere stressede.

Nu nyder Mia og jeg livet her i Thailand.. Det vil jeg skrive lidt om senere..

Haaber i alle har det godt. Det er dejligt at faa mails fra jer ind imellem, saa jeg ved lidt om hvad der sker derhjemme.

Nu er halvdelen af vores rejse gaaet.. Vi ses snart!